<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyhedsbrev Nr. 1 – 2019

Skrevet fredag d. 18. januar 2019

HJERTECAFÉ MED FOREDRAG
Hjertecaféen starter op igen i februar 2019.
Følgende onsdage er planlagt:

Onsdag d. 6. februar 2019 kl. 16 – 18
– Hjertemedicin ved farmaceut Lene Rasmussen
Onsdag d. 6. marts 2019 kl. 16 – 18
– Hjertestop og ”Giv Liv” ved læge Anna Maria Dehn
Onsdag d. 3. april 2019 kl. 16 – 18
– Hjertesvigt ved læge Sanaz Amin
Onsdag d. 8. maj 2019 kl. 16 – 18
– Hjerteoperationer ved læge Erika Nodin

Se nærmere på vores opslag i Sundhedshuset og på
vores Facebook-side.
Som noget nyt starter foredragene først kl. 16.15. Fra
kl. 16-16.15 er der socialt samvær med kaffe og frugt.
Alle hjertecaféerne holdes i værelse 514 på 5. sal i
Sundhedshuset, Randersgade 60.

 

HJERTEMOTIONSHOLD
Vi er kommet godt i gang med et hjertemotionshold, der startede i august 2018.
Der er fortsat mange tilmeldinger, så vi er startet op igen i 2019.
Holdet træner tirsdage fra kl. 15.00 – 16.30 i Sundhedshuset Randersgade 60.
Træningen varetages af Fysioterapeut Malene Lafon.
Pris – kr. 400 for 16 gange.
Ønsker du at komme på ventelisten til en plads på holdet kan du sende en mail til : koebenhavnkoe@hjerteforeningen.dk

LANDSINDSAMLING BLIVER TIL
LANDSUDDELING 28. APRIL 2019
RED LIV! Gør en forskel et sted, der betyder noget for dig – sammen med mennesker der betyder noget for dig.
Hiv 2-3 timer ud af kalenderen søndag d. 28. April 2019 og gå dig til en hjertestarter.
Hver eneste krone i indsamlingshjerterne går 100% ubeskåret til hjertestartere, skabe og opsætning (værdi ca. 21.500 kr.)
Vi efterlyser derfor om nogen har lyst til at være med til at koordinere og arrangere indsamlingen her på Østerbro.

Henv. til : koebenhavnkoe@hjerteforeningen.dk

5 ÅRS JUBILÆUM FOR ”GÅ MED
DIN LÆGE”
Dette efterår var det 5 år siden, at vi startede med ”Gå med din Læge” i Fælledparken.
Det er dejligt, at der er så god opbakning til disse ture både fra hjertepatienternes såvel som fra lægernes side.
Lørdag d. 28. December 2018 var der Nytårskur I Fælledparken for ”Gå med din Læge”.
Bobler og kransekage – uhada, hvor dejligt!
Vi mødes lørdage i lige uger kl. 10.00 ved statuen ved Østerbro posthus, Øster allé 1. Turen er på 5 km.