<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertemotion

Forbedret kondition, styrke, sundhed, velvære og livskvalitet.

Det handler ikke om at være bedst, men om at få presset sig selv lidt. Man får det så godt bagefter.

Hver tirsdag laver vi tilpasset motion i ca. 1,25 time under ledelse af fysioterapeut Malene Lund Lafon, som har specialiseret sig i genoptræning af hjertepatienter og der bliver taget individuelle hensyn til evt. fysiske begrænsninger.

Programmet består af:
ca. 20 min cykling. Opvarmning – intervaltræning – op og ned af bjerge og bakker – i med- og modvind – så godt vi kan – med og uden musik

Herefter varierende efter evner, lyst og humør:
– gulvøvelser for mave, ryg, arme og ben
– workout, zumba, pilates, aerobic
– boldspil
– styrketræning i fitnessmaskiner
– afspænding, yoga, mindfullness

Efter træningen hygger vi ca. ½ time med kærnemælk og frugt.

Motionsholdet er blevet en succes. Det er fyldt op og der bliver trænet flittigt. Vi har interesserede på venteliste og vil gerne oprette et nyt hold, men må afvente beslutning om Sundhedshusets fremtid før vi går videre med det. For at blive skrevet på ventelisten sendes e-mail til cityoesterbro@hjerteforeningen.dk

Vores aktiviteter støttes af:

 

Praktiske oplysninger

Sted
Østerbro Sundhedshus
Randersgade 60, 4. sal
2100 København Ø
Kontaktperson
Pia Rasmussen
cityoesterbro@hjerteforeningen.dk